Frygteligt flystyrt: Mand fløj direkte i døden for øjnene af vidner
Flystyrtet skete, imens manden var i gang med indflyvningen til Tølløse Flyveplads i Kirke Eskilstrup, der ligger på Midtsjælland..

’Ved flyulykken ved Kirke-Eskilstrup blev piloten, en 70-årig mand fra København, desværre konstateret omkommet. De nærmeste pårørende er underrettet. Ulykken skal nu undersøges nærmere sammen med havarikommissionen, som er på stedet.’
Sådan lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Flystyrtet skete lørdag, imens manden var i gang med indflyvningen til Tølløse Flyveplads i Kirke Eskilstrup, der ligger på Midtsjælland.
Det er uvist, hvad der førte til styrtet. Havarikommissionen har lørdag aften været til stede for at finde ud af, hvad der er sket.
»Det er sådan et rigtigt stykke detektivarbejde, de skal i gang med. Man skal have kigget udstyret igennem, vejrforholdene og piloten, der kan have fået et ildebefindende eller et eller andet. Det er havarikommissionens arbejde at finde ud af det,« siger politiets vagtchef.
Flere var vidner til flystyrtet, fortæller han.
Der stod folk, der tilhører flyvepladsen, som så det, mens det skete.
Det stod hurtigt klart, at mandens liv ikke stod til at redde, da ambulancereddere kom frem.
Anmeldelsen om flystyrtet kom klokken 16.31.
kb