Brutalt overfald på hotel: Mand slået flere gange i hovedet med hammer
En fest på Eskilstrup Hotel i weekenden gik helt over gevind.

En fest udviklede sig over midnat natten til søndag yderst dramatisk på Eskilstrup Hotel i Eskildstrup på Falster. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Her blev en 42-årig mand af uvisse årsager udsat for grov vold af en ukendt gerningsmand, som slog ham i hovedet flere gange med en hammer, så han fik en dyb flænge og andre skader i ansigtet.
Det oplyser politiet, der har følgende signalement af gerningsmanden, som efter overfaldet tog flugten fra stedet i en lille, lys bil: Lys i huden, tæt af bygning, med kort, karseklippet hår og tatoveringer på armene.
Oplysninger i sagen skal gives til politiet på telefon 1-1-4.
Politiet havde travlt i nat: Høj musik bragede fra hundredvis af steder til den lyse morgen

jn