14-årig forsøgt lokket ind i rød bil

En 14-årig dreng fra Højbjerg blev stoppet af en ældre mand.

Artiklens øverste billede

Søndag fik Østjyllands Politi en henvendelse fra en mor til en 14-årig dreng, der søndag eftermiddag ved 16-tiden på Bushøjvej i Højbjerg var blevet kontaktet af en ældre mand i en lille, rød bil, der spurgte til et sted, som den 14-årige ikke kendte.

Da den 14-årige svarede dette til manden, foreslog manden, at han steg ind i bilen, så de kunne køre hen til stedet sammen. Den 14-årige løb dog fra stedet og hjem til sin bopæl, og den ældre herre kørte væk i ukendt retning.

Drengen har beskrevet manden som:

  • Cirka 60 år gammel
  • Dansk af udseende
  • Kørte alene i en lille rød bil

Østjyllands Politi vil gerne have kontakt til manden for at få afklaret hans intention og de nærmere omstændigheder omkring hændelsen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

cko

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen