Netop nu: Brand ved Flügger-butik

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

En brand er tirsdag eftermiddag brudt ud i en bygning på Byvej i Stenløse, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.

Branden blev anmeldt klokken 14.53, som ”brand i udhæng”.

Ved politiets og brandvæsenets ankomst havde flammerne allerede spredt sig til bygningens tag.

Netop nu pågår slukningsarbejdet, og politiet har i den forbindelse valgt at spærre området omkring Byvej/Gartnervænget/Præstegårdsvej i Stenløse af.

Det brændende hus huser en Flügger-farvehandel i stueetagen og to lejligheder på førstesal, hvoraf kun den ene er beboet.

Alle beboere skulle efter politiets oplysninger være kommet ud i tide.

jn

Læs også

Del artiklen