Kvinde død efter alvorlig hesteulykke

Den 63-årige kvinde, som søndag kom alvorligt til skade i en hestevognsulykke, er omkommet, oplyser politiet.

Artiklens øverste billede
Der var flere ambulancer til stede i Boserup Skov ved Roskilde, da der søndag skete en alvorlig ulykke. Foto: Presse-fotos.dk

En 63-årig kvindelig kusk er omkommet, efter hun søndag var involveret i en alvorlig hestevognsulykke i Boserup Skov ved Roskilde.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Kvinden blev hastet af sted på Rigshospitalet efter ulykken, men hendes liv stod ikke til at redde.

Ulykken skete, da fire maraton-hestevogne red gennem skoven. Hestene ved to af vognene løb af uvisse årsager løbsk. Kusken og passageren i den anden vogn blev bragt til hospitalet med lettere skader.

Familien til den 63-årige kvinde er blevet underrettet om dødsfaldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

jwh

Læs også

Del artiklen