Vane-kriminel fældet: Spottet på hvid racercykel på tankstation

Kombinationen af tyveri, video, cykel og politipatrulje viste sig at være uheldig for 41-årig mand

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk.

Det blev til mere end en sigtelse, da en 41-årig mand i lørdags blev anholdt for indbrudstyveri i Esbjerg.

Politiet havde fået anmeldelse om et indbrud i Blomsterparken, og på en overvågningsvideo kunne det ses, at tyven kørte på en hvid racercykel.

Klokken 08.41 spottede en opmærksom patrulje ham på en tankstation med den hvide cykel. Han blev anholdt, og det kunne konstateres, at cyklen var stjålet i Sædding-området.

Ved ransagning af mandens bolig blev der fundet yderligere udbytte i form af blandt andet el- og håndværktøj, som var stjålet fra en varebil på Sædding Ringvej. Desuden fandt betjentene en gasgrill, værktøj og haveredskaber fra et tyveri på Lyøvej i Esbjerg. I alt er manden blevet sigtet for fem tilfælde af tyveri eller indbrud. Manden er blevet afhørt og løsladt. Han vil senere skulle i retten, oplyser politiet..

kb

Læs også

Del artiklen