Falsk politimand skaber frygt ved Kalundborg: Hævder han har adresseliste med planlagte indbrud

En mand, der udgiver sig for at være ansat hos Københavns Politi, udfører utryghedsskabende telefonopkald i Kalundborgområdet.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Gennem de seneste dage har flere borgere i Kalundborg-området oplevet at modtage telefonopkald fra en person, der udgiver sig for at være ansat hos Københavns Politi.

Manden i røret har oplyst, at han ringer, fordi man har anholdt nogle indbrudstyve, som har været i besiddelse af en liste med adresser i Kalundborg-området, hvor der måske var planlagt indbrud.

Han oplyser, at flere indbrudstyve fortsat er på fri fod og måske vil lave indbrud, og i den forbindelse spørger han ind til personlige forhold omkring boligen, værdifulde genstande og effekter, fortrolige oplysninger om koder og antal personer boende på adressen mv.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man absolut intet har med disse opkald at gøre, og man råder samtidig til, at man kræver oplysninger om fuldt navn og arbejdssted på den falske politimand. Dette kan efterfølgende kontrolleres ved at kontakte det velkendte nummer til politiet, som slutter med cifrene 1448.

Enkelte borgere har gennemskuet den falske politimand, der straks afbrød opkaldet, når han blev stillet kontrolspørgsmål.

Ring 1-1-4 hvis du oplever noget lignende.

jn

Læs også

Del artiklen