Kvinde mister på tragisk vis livet

Kvinde mister livet i trafikulykke.

Artiklens øverste billede
35-årig mand kørte af uvisse årsager ind i kvinde på knallert. Foto: Thomas Borberg

Hun skulle bare køre en tur på sin knallert, men hun kom aldrig frem til sin destination.

En 42-årig kvinde fra den østjyske by Rask Mølle mistede lørdag livet i en trafikulykke på Viborg Hovedvej ved Tørring.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Kvinden kom kørende på en lille knallert på hovedvejen, da hun ifølge politiet blev påkørt bagfra af en bil ført af en 35-årig mand fra Tørring.

- Hun blev slynget op på kølerhjelmen og ud i grøften. Hun blev fundet bevidstløs i grøften. Kort tid efter blev hun erklæret død af en læge, der ankom til stedet, siger vagtchef Jeppe Thranum til Horsens Folkeblad.

Bilinspektør på sagen

Hvordan ulykken skete og hvorfor, er nogle af de spørgsmål, politiet nu arbejder på at besvare.

- Det er lidt uvist, hvorfor uheldet sker. Noget kunne tyde på, at knallertisten bremsede ned. Vi har haft en bilinspektør på derude, og så må vi se, hvad dennes undersøgelse siger, forklarer vagtchefen.

Sydøstjyllands Politi oplyser søndag morgen til Lokalavisen.dk, at politiet også har nogle vidner, der skal afhøres i forbindelse med ulykken.

De pårørende til kvinden er ifølge politiet underrettet.

sb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen