2-årig dreng i koma: Derfor kunne han styrte 10 meter ned i trappeskakt

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Det var en blanding af misforståelser og uheldige omstændigheder, der gjorde, at en blot 2-årig dreng i sidste uge faldt 10 meter ned og landede i en trappeskakt i svømmehallen Vandhuset i Hjørring.

Det slår Nordjyllands Politi, som har undersøgt ulykken, fast, skriver TV2 Nord.

Den lille dreng lå på et bord, som ved en misforståelse blev vurderet til at være et puslebord.

»Selve puslepuden ligger i en hylde under bordet. Men andre har taget puden og brugt den nede på gulvet eller ovre i sofaen til at pusle deres børn. Så er der så nogle, der tænker: ”Det er bordet, man gør det på”. Og det er så der, at det går gruelig galt,« siger politikommissær ved Nordjyllands Politi i Hjørring, Torben Rimmen til TV2 Nord.

Det vurderes ikke, at der var nogle sikkerhedsmæssige brister i hallen. Alligevel vælger man nu at opsætte mere afskærmning omkring bordet med puslepuden.

Den 2-årige dreng ligger fortsat i koma. Hans tilstand er stabil.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen