Kvinde død under mistænkelige omstændigheder: Familiemedlem anholdt

Politiets efterforskere undersøger fredag et mistænkeligt dødsfald i Nordjylland.

Artiklens øverste billede
Foto: Local Eyes

Tidligt i morges klokken 05.15 blev politiet tilkaldt til en adresse i Brønderslev i Nordjylland i forbindelse med, at en 75-årig kvinde i løbet af natten havde pådraget sig et alvorligt hovedtraume i forbindelse med et muligt fald

Kvinden var efterfølgende blevet transporteret til sygehuset, og her afgik hun senere ved døden som følge af skaderne, hun havde pådraget sig.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

»Da vi kom frem til stedet og påbegyndte vores arbejde, vurderede vi, at omstændighederne omkring dødsfaldet skal undersøges nærmere – og derfor undersøger vi sagen som det, vi kalder for et mistænkeligt dødsfald. Vores videre efterforskning skal nu klarlægge præcist, hvad der er sket før, under og efter dødsfaldet,” forklarer den ansvarlige for politiets efterforskning af sagen, vicepolitiinspektør Niels Kronborg.

Han forklarer, at der var et 54-årigt familiemedlem til stede på adressen, da det mulige fald skete.

»Denne person er anholdt som led i efterforskningen, men vi kan ikke udtale os nærmere om dødsfaldet og den efterfølgende anholdelse, før vores undersøgelser har belyst sagens omstændigheder nærmere,« fastslår Niels Kronborg.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen