Brunstigt æsel gik løs på 59-årig kvinde: Indlagt med brækket ryg og flere andre skader

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe Stock

Et møde med et dyr i brunst kan være livsfarligt.

Det måtte en 59-årig kvinde sande, da hun onsdag ville hjælpe et æsel, der var sluppet ud af sin indhegning på Hjortkærvej ved Bramming.

Hun pådrog sig alvorlige skader, da hun ville føre dyret tilbage til sin ejer, skriver JydskeVestkysten.

Kvinden blev angrebet af det brunstige dyr i vejkanten og er nu indlagt på Sydvestjysk Sygehus med brækket ryg, ødelagt skulder, to brud på en lillefinger og andre skader.

Skaderne opstod, da æslet fik væltet den 59-årige kvinde ned i en grøft, hvor hun blev bidt og trampet på.

En tililende kvindelig cyklist kom til hjælp, og det lykkedes på et tidspunkt begge kvinder at flygte ind i den 59-åriges bil, hvorfra de slog alarm og fik tilkaldt hjælp.

Ifølge JydskeVestkysten blev æslet aflivet umiddelbart efter episoden.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen