Youtuber Albert Dyrlund er død

22-årige Albert Dyrlund var influencer og youtuber og er især kendt blandt unge. Han er død i en faldulykke i Italien.

Artiklens øverste billede
Albert Dyrlund, der har over 200.000 følgere på sociale medier, er afgået ved døden bare 22 år. (Arkivfoto). - Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix

Youtuberen Albert Dyrlund er død i en ulykke i Italien, hvor han er faldet ud over en skrænt. Han blev 22 år.

Det fortæller hans mor, Vibe Jensen, til Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at han er død.

- Familien er i dyb sorg, siger hun til mediet og understreger, at familien har brug for tid til at sørge. Hun beder derfor om, at familiens privatliv respekteres.

Udenrigsministeriet bekræfter over for avisen, at en dansker er omkommet i Italien. På grund af tavshedspligt kan ministeriet ikke komme sagen nærmere.

Albert Dyrlund er især kendt blandt unge danskere. På Instagram har han 224.000 følgere, mens det på YouTube er 168.000.

Youtubestjernen er også kendt fra film med hovedrollen i ”Team Albert” fra 2018. Her følger man gymnasieeleven Albert, der vil gå sine egne veje.

Han gør oprør mod blandt andet skole og forældre for at blive en, der underholder hele verden gennem YouTube. Men undervejs på rejsen er han ved at miste gode venner.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen