Italiensk medie om Albert Dyrlund-dødsfald: »Faldt 200 meter ned, mens han optog en video«

Artiklens øverste billede
Albert Dyrlund, der har over 200.000 følgere på sociale medier, er afgået ved døden bare 22 år. (Arkivfoto). - Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix

En videooptagelse til Youtube eller Instagram blev sandsynligvis den kendte influencer Albert Dyrlunds tragiske skæbne.

Det skriver det italienske medie RaiNews.it.

Ifølge mediet faldt 22-årige Dyrlund onsdag eftermiddag klokken 17.15 ud over en skrænt Mount Seceda i Val Gardena i Dolomitterne, da han var i færd med at filme en video.

»Offeret er en 22-årig dansk dreng, der faldt fra 200 meters højde, mens han optog en video,« oplyses det i RaiNews.it.

Albert Dyrlunds mor, Vibe Jensen, har bekræftet dødsfaldet overfor Ekstra Bladet.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen