Frygtelig frontal ulykke - bilist faldt i søvn: 9 personer kvæstet, heraf to børn, og to andre er i kritisk tilstand

Bilist faldt i søvn og kørte over i modsatte vejbane på Kalundborgvej ved Svebølle på Vestsjælland.

Artiklens øverste billede
Fra ulykkesstedet. Foto: Presse-fotos.dk.

’6 ambulancer på stedet, akutbilen og ambulancehelikopteren, samt adskillige køretøjer fra redningsberedskabet i øvrigt. 5 tilskadekomne i kritisk tilstand. Bilinspektør tilkaldt. Vejen vil være lukket i flere timer.’

Sådan lød den første meget alvorlige melding fra Midt- og Vestsjællands Politi om en meget alvorlig trafikulykke på Kalundborgvej ved Svebølle på Vestsjælland.

Årsagen til ulykken var en bilist, som faldt i søvn under bilkørslen, oplyser politiet.

»Det er en personbil, der kører ad Kalundborgvej mod Kalundborg, hvor føreren falder i søvn. Han kører over i modsatte kørebane og kører frontalt sammen med en bil, der kører mod Jyderup. En tredje bil, der kørte bag bilen mod Jyderup, forsøgte at undvige, og her kørte den ind i autoværnet og i grøften,« fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Lars Galasz til Ekstra Bladet.

Vagtchefen oplyser, at der ikke er mistanke om, at føreren af bilen har været påvirket. Han er uskadt, og han har talt med politiet.

Der i alt ni tilskadekomne, som er indbragt til forskellige sygehuse og også en enkelt, der er fløjet ind til Rigshospitalet. Der er to, der er i kritisk tilstand. Og vagtchefen oplyser, at der er mindst to børn involveret, men begge børns tilstand betegnes som stabil.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen