Røvet ved pengeautomat: »Du skal hæve 1.400 kroner til mig, ellers smadrer jeg dig«

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Kåre Viemose/Politiken/Ritzau Scanpix

En mand har til Fyns Politi anmeldt, at han over midnat natten til søndag blev udsat for røveri ved Nordeas pengeautomat omkring Rådhuset i Vestergade i Odense.

Det oplyser Fyns Politi.

Manden oplyser, at han blev truet til at hæve penge, kort efter han selv netop havde hævet 100 kroner og var gået fra automaten.

Kort derfra blev han passet op af en ung mand, som sagde følgende trussel:

»Du skal hæve 1.400 kroner til mig, ellers smadrer jeg dig.«

Anmelderen er i besiddelse af en kvittering for hævningen, og han mener ifølge Fyns Politi, at gerningsmanden muligvis er blevet filmet på overvågningskameraet ved pengeautomaten.

Dette skal nu undersøges i efterforskningen af sagen.

Der er udsendt følgende signalement på den formodede røver: 16-20 år udenlandsk udseende mand, 170-175 cm alm. bygning, iført kasket.

Kontakt Fyns Politi på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen