Sexkrænker har befølt flere tilfældige teenagepiger på brysterne

Har du set manden i gul polo, som mistænkes for at have blufærdighedskrænket flere teenagepiger?

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

OPDATERING 10. SEPTEMBER:

Billederne af den efterlyste er fjernet fra artiklen efter anholdelse af den formodede gerningsmand.

OPRINDELIG ARTIKEL:

Mandag og tirsdag har politiet i Østjyllands fået flere anmeldelser fra tre piger om, at en blufærdighedskrænker er på spil i Trige-området, og nu efterlyses han med et billede, som en af ofrene har taget.

Mandag aften omkring klokken 20.45 blev en 15-årig pige først kontaktet af en mand på Trige Centervej. Han komplimenterede hendes krop og befølte hendes bryst, og da hun slog til hans hånd, blev han ifølge pigen aggressiv, og hun løb hjem til sine forældre, der straks kontaktede politiet.

Tirsdag morgen omkring klokken 07.30 var den gal igen. En mand opsøgte en 15-årig pige, der kom gående på Trige Centervej, og forsøgte at kramme og kysse hende flere gange, inden hun stak af fra stedet.

Og igen klokken 08.50 kontaktede han en 16-årig pige, da hun gik på Randersvej på vej mod et busstoppested ved Bjørnshøjvej. Her tiltvang han sig et kram og befølte hende på brystet og hoften. Det lykkedes pigen at få skubbet ham væk, og da hun tog sin mobil frem og truede med at ringe til politiet,stak han af fra stedet. Pigen nåede at tage et billede af manden bagfra, da han gik fra stedet, og det er det, som ses øverst i denne artikel.

Ring 114, hvis du har oplysninger

Politiet har følgende signalement af krænkeren ud fra pigernes beskrivelser og billedet, der er taget:

Ca. 23-32 år, ikke etnisk dansk af udseende, brun i huden, ca. 168-175 cm., spinkel af bygning, sort hår, iført karrygul polo og lysegrå bukser, talte dansk.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til manden, og derfor er alle oplysninger om, hvem han kan være, velkomne.

Ring til Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen