Veltrænet kvindelig kitesurfer omkommet: Dødsulykke skete for øjnene af kæresten

Artiklens øverste billede
Modelfoto: Adobe Stock

Kite-surfing ved Klitmøller i Nordvestjylland har kostet en 59-årig østrigsk kvinde livet, skriver Nordjyske.dk.

Der blev slået alarm klokken 14.16, og kvinden blev erklæret død af en læge en halv times tid senere.

Politiet kan først efter et ligsyn udtale sig mere præcist om dødsårsagen. Indtil videre er teorierne, at hun enten har fået pludseligt hjertestop eller er besvimet og dernæst faldet i vandet og druknet.

Kvinden bliver ellers beskrevet som en erfaren kitesurfer, som også både cyklede og løb maratonløb.

Hun var på ferie sammen med sin kæreste, der på tragisk vis overværede ulykken inde fra land.

Herfra kunne han ifølge Nordjyske.dk pludselig konstatere, at hun blev trukket bag kiten under vandoverfladen.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen