Livsvigtige 112-opkald går ikke igennem: Ledelsen har kendt problemet i mindst to og et halvt år

Problemet opstår, når et 112-opkald skal viderestilles fra Hovedstadens Beredskab til regionens 112-vagtcentral, så der kan sendes en ambulance til det pågældende sted. Det er i denne viderestilling, at opkaldene mistes på grund af kø på linjen.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk.

Problemer med 112-opkald til vagtcentralen, som ikke går hurtigt igennem, har været kendt af ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab i mindst to og et halvt år - det viser flere aktindsigter, lækkede interne mails samt vidneberetninger fra medarbejdere, som Berlingske ifølge Ritzau har gennemgået.

Avisen kunne fredag fortælle, at hovedstadens vagtcentral i længere tid har haft problemer med såkaldt mistede opkald. Et mistet opkald dækker over, at borgere ikke modtager øjeblikkelig hjælp fra en sundhedsfaglig medarbejder på regionens vagtcentral på grund af kø.

Problemet opstår, når et opkald skal viderestilles fra Hovedstadens Beredskab til regionens 112-vagtcentral, så der kan sendes en ambulance til det pågældende sted. Det er i denne viderestilling, at opkaldene mistes på grund af kø på linjen.

Nu skriver avisen, at akutberedskabets øverste ledelse igennem længere tid har været bekendt med problemet. Og at man ikke har formået at løse det.

Forelagt Berlingskes nye oplysninger om, at problemet med mistede opkald har stået på i flere år, skriver Region Hovedstadens Akutberedskab til avisen:

- Som sagt så har timeout-opkald (mistede opkald, red.) altid eksisteret og er et grundlæggende vilkår, som naturligvis skal forhindres bedst muligt.

Fredag bestilte Region Hovedstaden en undersøgelse af opkaldsproblemerne.


kb

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen