41-årig kvinde var sammen med sine to børn, da hun blev dræbt: Eksmanden anholdt

Politiet har hele weekenden efterforsket massivt i sagen om det tragiske drab i Aalborg fredag aften, hvor en 41-årig kvinde blev skudt og dræbt. En 52-årig mand er anholdt.

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

Det var angiveligt en 52-årig eksmand, som fredag aften skød og dræbte en 41-årig kvinde på Skelagervej i Aalborg.

Manden blev ifølge Nordjyllands Politiet anholdt, sigtet og varetægtsfængslet ved Retten i Aalborg lørdag.

Politiet oplyser, at den anholdte mand, som bor i Herning, har to fælles børn på 6 og 8 år.

Kvinden var sammen med de to børn, da hun blev dræbt. Hun var i besiddelse af en overfaldsalarm, som hun nåede at aktivere, men selvom politiet hurtigt nåede til adressen, var det ikke tids nok til at redde hendes liv, skriver Ekstra Bladet.

Lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, siger, at han beder om forståelse for, at man ikke kan kommentere yderligere på familietragedien.

»Der er tale om et drab i nære relationer, og det kommer vi til at efterforske massivt i de kommende uger og måneder, så vi kan få vendt hver en sten og klarlægge alle omstændigheder før, under og efter,« siger Frank Olsen.


jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen