Person kvæstet i alvorlig soloulykke: Motorvej spærret netop nu

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

En trafikulykke har onsdag formiddag spærret Hillerødmotorvejens forlængelse ved Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Ulykken, som var en soloulykke, skete på tilkørslen fra rundkørslen ved Peder Oxes Alle til det sydgående spor.

Der meldes om en tilskadekommen person. Det skulle dog ikke være livstruende skader.

Det er endnu ikke oplyst, hvad der førte til ulykken, som efterlod den forulykkede bil liggende på taget midt på vejbanen.

Ifølge Nordsjællands Politi forventes der at blive genåbnet for trafikken kort efter klokken 13.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen