Politiet med besked til efterlyst: Meld dig selv - det vil være nemmest for alle

Politiet opfodrer formodet gerningsmand til knivstikkeriet i Taastrup til at melde sig.

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

En 34-årig mand blev onsdag overfaldet med knivstik på Eigtveds Alle i Taastrup., og nu har Københavns Vestegns Politi en klar opfordring til den formodede gerningsmand, som man kender identiteten på.

»Vi ved hvem han er, og vi opfordrer ham til at melde sig selv,« siger politikommissær Ole Nielsen.

Overfaldet skete kort før klokken 11.30. Her var den 34-årige mand blevet ramt af knivstik flere gange i kroppen og han blev kørt med ambulance til hospitalet.

Det har endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden, og det er ikke muligt for politiet at oplyse yderligere om hans tilstand.

Den mistænktes identitet er klarlagt på baggrund af efterforskning og flere ransagninger onsdag eftermiddag.

»Det vil være nemmest for alle, at den mistænkte melder sig til os. Så undgår vi også at skulle ud og efterlyse ham offentligt med foto osv.,« siger politikommissær Ole Nielsen.

Øvrige vidner i sagen må også meget gerne kontakte politiet på telefon 1-1-4.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen