Kvinde kørte narkopåvirket med tre børn i bilen

En 48-årig påvirket kvinde blev lørdag standset på Holbækvej ved Mørkøv.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

En 48-årig kvinde fra Hvidovre blev lørdag eftermiddag anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, hvori hun medbragte tre børn alle på 11 år, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Mistanken om narkokørsel opstod, da en test indikerede, at hun var påvirket af amfetamin under kørslen.

Ved visitation af den 48-årige fandt politiet hende i besiddelse af 0,1 gram amfetamin, så hun blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet tog både den anholdte kvindelige fører og de tre børn med til politistationen i Holbæk, hvor bekendte til børnene afhentede dem, inden føreren blev kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

De sociale myndigheder i Hvidovre Kommune blev samtidig underrettet i forhold til de tre børn.

Den 48-årige kvinde vil høre nærmere, når blodprøven er blevet analyseret, oplyser politiet.

jn

Læs også

Del artiklen