Person død efter soloulykke på motorvejen: Forbipasserende gjorde det uhyggelige fund

En bilist mistede natten til torsdag livet på Køge Bugt Motorvejen.

Artiklens øverste billede
Foto: Øxenholt Foto

Anmeldelsen om en soloulykke ved udfletningen på motorvejen vest for Køge indløb til politiet klokken 01.38.

En forbipasserende havde lagt mærke til en bil, der lå på taget, og at der sad en person fastklemt inde i bilen, skriver Ritzau.

Personen var stadig i live, da redningsmandskabet nåede frem, men vedkommendes liv stod desværre ikke til at redde.

Midt- og Vestsjællands Politi har endnu ikke oplyst alder, køn eller andre detaljer i forbindelse med dødsulykken.

Sydmotorvejen var afspærret frem til klokken 03.36, skriver Ritzau.

jn

Læs også

Del artiklen