Kvinde fundet død på sofa: 40-årig mand sigtet for dødsvold

Artiklens øverste billede
Foto: Øxenholt Foto

En 40-årig mand, som tirsdag blev anholdt i forbindelse med en kvindes død i Hanstholm, er blevet løsladt igen af politiet.

Manden er fortsat sigtet for vold med døden til følge, skriver TV 2.

Det var den 40-årige mand, der tirsdag formiddag slog alarm til politiet og anmeldte, at den 52-årige kvinde lå død på en sofa i hans lejlighed.

»Nogle omstændigheder, jeg ikke kan komme nærmere ind på, gjorde, at politiet hurtigt tilkaldte både teknikere og retsmediciner,« fortæller vagtchef Ole Vanghøj til TV 2.

Han fortæller videre, at det endnu ikke er fastslået, om der er tale om drab eller vold med døden til følge. Det skal en obduktion foretaget af retsmedicinere hjælpe med at afsløre.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen