Bøderegn til cyklister: 267 brød loven

Der blev uddelt 267 sigtelser under cyklistkontrol i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Østjyllands Politis færdselsafdeling var tirsdag eftermiddag på indsats i Aarhus C, hvor der var særligt fokus på cyklisterne.

Der var desværre rigtig mange cyklister, der ikke kørte efter færdselsreglerne, og politiet delte i alt 267 sigtelser ud, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

De 116 af dem blev givet for at køre imod ensretningen, mens 57 blev sigtet for at cykle i et fodgængerfelt. I gågaden blev 27 cyklister stoppet, og 12 blev sigtet for at cykle med mobilen i hånden.
Cyklisterne kan nu se frem til bøder på mellem 700-1.000 kroner.

De mange sigtelser fordelte sig på følgende vis:
• 116 stk. kørsel imod ensretningen
• 57 stk. kørsel i fodgængerfelt
• 27 kørsel i gågade
• 24 benyttet cykelsti venstre side
• 21 cykling forbudt
• 12 stk. håndholdt mobil
• 5 stk. kørsel på fortov
• 5 stk. kørsel frem for rødt

Mens færdselsbetjentene var i midtbyen standsede de også nogle enkelte bilister og motorcyklister, som de så overtræde færdselsloven.

Her blev det til 15 sigtelser:

• 4 motorkøretøj forbudt
• 3 uberettiget anvendt haveriblink
• 2 overskredet spærrelinjer
• 2 hastighedsklip
• 1 kørsel over for rødt lys
• 1 for tæt på den forankørende
• 1 venstresving forbudt
• 1 ej fastspændt styrthjelm

ksa

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen