Ung mand torpederet af bil: »Tilsyneladende har han befundet sig på motorvejen til fods«

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

Der er natten til søndag sket en alvorlig ulykke på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning ved afkørsel 27.

Her blev en ung mand på 20 år mellem klokken 04 og 04.30 ramt af en bil i høj fart, skriver Ritzau.

»Tilsyneladende har han befundet sig på motorvejen til fods og bliver ramt af en bil,« oplyser vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Jørgensen.

Manden er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet, og i mellemtiden er hans pårørende blevet underrettet.

Motorvejen var afspærret et par timer, mens undersøgelserne på ulykkesstedet pågik. Den blev meldt åben for trafik igen ved 06-tiden, skriver Ritzau.

Det vides ikke, hvorfor den 20-årige befandt sig på motorvejen på gåben.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen