Kæmper for sit liv: 43-årig mand er i kritisk tilstand efter ulykke

En 43-årig mand fra Himmerland har pådraget sig hovedskader efter at have styrtet på knallert.

Artiklens øverste billede
Politiet har markeret ulykkesstedet. Foto: Øxenholt Foto.

En 43-årig mand fra Himmerland er natten til søndag blevet fløjet til sygehuset i Aalborg i kritisk tilstand, efter at han sent lørdag aften væltede på en knallert i Østerild og pådrog sig hovedskader. Det oplyser vagtchef Anders Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau ifølge Ekstrabladet.

Politiet modtog klokken 00.00 en anmeldelse fra en borger, der havde fundet den tilskadekomne mand liggende på asfalten på Østerild Byvej.

»Borgeren finder ham liggende lige ved et vejbump. Om han er blevet overrasket af bumpet eller af andre årsager har mistet herredømmet over knallerten, kan vi endnu ikke sige,« oplyser vagtchefen.

Det var her ulykken fandt sted. Foto: Øxenholt Foto.

Den 43-årige mand var ved bevidsthed, da politiet ankom til ulykkesstedet, hvorfra manden blev fløjet til hospitalet i Aalborg med helikopter, men han er stadig i livsfare.

am

Læs også

Del artiklen