Komplet vanvid: 17-årig kørte over 200 kilometer i timen på falske nummerplader

En ung mand blev ført ind på stationen af sine forældre, efter at have kørt vanvidskørsel i Nordvestjylland.

Artiklens øverste billede
Det var den unge mands forældre der førte ham ind på stationen. Arkivfoto.

En 17-årig fra fra Thy kørte op til weekenden fra politiet i en sort Mercedes med falske nummerplader, og her blev den unge mands fart målt til over 200 kilometer i timen.

Mens politiet ikke kunne standse manden, så var forældrene behjælpelige med at få den unge vanvidsbilist ind på stationen, det oplyser Nordjyske.

»Heldigvis viste drengens forældre sig samarbejdsvillige og hjælpsomme. De kom ind på stationen med ham. Familien er fra lokalområdet, og drengen står som ejer af bilen, men den er hverken indregistreret og forsikret. Han blev sigtet for kørsel uden førerret og for dokumentfalsk. Det viste sig, at den unge mand havde købt de falske nummerplader på internettet, siger politikommissær Jørgen Jensen, Thisted Politi.

Bilen er siden blevet konfiskeret og den 17-årige står nu til at blive sigtet for sin voldsomme hastighedsoverskridelse.

am

Læs også

Del artiklen