To personer stukket ned med kniv tidligt fredag morgen

To personer blev tidligt fredag morgen stukket ned med kniv Ved Stranden i Aalborg.

Artiklens øverste billede
Politiet er massivt til stede i området med flere patruljer, og der er ifølge Nordjyllands Politi spærret for alt trafik på stedet omkring Ved Stranden. Foto: Presse-fotos.dk

Opdatering! To mistænkte mænd blev ved 10-tiden anholdt på en adresse i det sydlige Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Nordjyllands Politi modtog tidligt fredag morgen en anmeldelse om, at to personer var stukket ned med kniv Ved Stranden i Aalborg. Og straks blev adskillige patruljer sendt til gerningsstedet i det centrale Aalborg.

Da politiet kom frem, fandt man to mænd, der begge var stukket med kniv.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er der tale om en 27-årig mand, der er alvorligt kvæstet, samt en 20-årig mand, der er blevet stukket i benet.

Begge mænd er sendt på hospitalet og får i øjeblikket behandling.

Lige nu er politiet i gang med et større efterforskningsarbejde. Og derfor ønsker Nordjyllands Politi ikke at udtale sig nærmere om baggrunden for knivstikkeriet.

»Det er det, som vores efterforskning skal klarlægge. Knivstikkeri i det offentlige rum er uacceptabelt. Vi efterforsker i øjeblikket intenst,« siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov, i pressemeddelelsen.

Området omkring Ved Stranden i Aalborg er afspærret, mens politiet arbejder med at sikre spor på gerningsstedet og foretage afhøringer.

»Vi arbejder på at indsnævre området, der er afspærret, hurtigst muligt,« siger Anders Uhrskov.

Man bedes kontakte Nordjyllands Politi på 114, hvis man har set noget i forbindelse med knivstikkeriet.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

af

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen