Tilfældig kvinde udsat for groft overfald på åben gade: Politiet i vild jagt på aggressiv gerningsmand

En 40-årig mand er anholdt og sigtet for grov vold i Charlottenlund.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Et groft overfald på en kvinde på hjørnet af Ordrup Jagtvej og Traverbanevej i Charlottenlund resulterede fredag i en større menneskejagt i det nordsjællandske. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Overfaldet på kvinden, som fandt sted fredag morgen, var ifølge politiet umotiveret og resulterede i, at kvinden efterfølgende måtte behandles på skadestuen.

På baggrund af hændelsen indledte politiet en større indsats med mange patruljer. Efterforskningen førte blandt andet til, at togdriften ved Charlottenlund, Gentofte og Jægersborg Station måtte indstilles i løbet af morgenen, og togene måtte derefter i en periode køre uden stop forbi de nævnte stationer, særligt ved Jægersborg Station, hvor togdriften i en længere periode var påvirket.

Klokken 14.25 lykkedes det, at finde frem til den formodede gerningsmand - en 40-årig udadreagerende mand - som blev anholdt og sigtet for overfaldet.

Nordsjællands Politi har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere kommentarer til sagen.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen