Mand i livsfarligt angreb på Hjem Is bil: Gik amok fordi klokkens ringen irriterede ham

En Hjem Is bil blev fredag udsat for groft stenkast i Randers.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politi har anholdt og sigtet en 56 årig mand fra Randers for at forvolde fare for liv og førlighed mod en chauffør på en Hjem Is bil.

Fredag aften gik den 56-årige amok, da isbilen kort før klokken 19 kom kørende ad Elsdyrvej i Randers med lav hastighed.

Det 56-årige stod pludselig foran Hjem Is bilen og kastede en større belægningssten mod forruden i førersiden, oplyser politiet i lørdagens døgnrapport.

Manden blev efterfølgende anholdt på sin bopæl i nærheden, og han har forklaret politiet, at grunden, til at han angreb bilen, var, at han følte sig forstyrret, når Hjem Is bilen ringede med klokken på vejen. Det blev derfor fredag aften ”for meget” for ham, og han løb ud på vejen og kastede stenen mod bilen.

jn

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen