Efter voldsom villabrand i nat: Røgdykkere finder død person

En person har mistet livet efter en voldsom villabrand.

Artiklens øverste billede
Foto: Presse-fotos.dk

En person har mistet livet i en voldsom villabrand på Højdedraget i Taulov natten til søndag.

Det bekræfter vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad.

Det lykkedes for røgdykkere at bjærge et lig fra boligen kort før klokken 08, skriver avisen.

Klokken 04.12 i nat gik alarmen om branden. På det tidspunkt var flammerne så voldsomme, at brandfolkene på stedet valgte at evakuere naboerne.

Branden kom dog så meget under kontrol efter nogle timers arbejde, at røgdykkere kunne trænge ind i boligen.

Og da de kom ud igen, havde de et lig med sig.

»Der er kun en person tilmeldt adressen, og tesen er selvfølgelig, at det er den person, vi nu har fundet,« siger Jesper Brian Jensen til Fredericia Dagblad, der dog ikke ønsker at oplyse yderligere om beboerens identitet.

Offeret skal nu identificeres, og politiets kriminalteknikere skal samtidig forsøge at klarlægge forløbet. Formålet er at fastslå, om der ligger en forbrydelse bag dødsbranden.

Opdateres ...

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

af

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen