Sidst set lørdag: 14-årig pige forsvundet
Hun er sidst set lørdag den 27. november kl. 14.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser nu en 14-årig pige ved navn Janine.
Hun er sidst set lørdag den 27. november klokken 14, hvor hun forlod sit hjem i Præstø.
Janine beskrives af politiet som 165 centimeter høj, mørk i huden og med sort hår og mange fletninger.
Hun var iført hvide bukser og en hoodie.
»Der er indtil videre intet, der indikerer, at Janine har været udsat for en forbrydelse, men det er i sig selv bekymrende, at en 14 årig pige, forsvinder på den måde,« udtaler politikommissær Mads Justesen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Hvis man har set Janine eller har en formodning om, hvor hun kan befinde sig, bedes man rette henvendelse til Sydsjælland og Lolland-Falsters politi på 114.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller til Ekstra Bladet, at Janine forsvandt, mens hun var ude og sælge julekort.
Politiet ønsker dog ikke at oplyse, hvorfor efterlysningen kommer så mange dage efter, hun forsvandt, skriver Ekstra Bladet.
Dertil ønsker politiet heller ikke at oplyse, hvornår familien henvendte sig til politiet.
Opdateres ...
af