Skudt og dræbt i frisørsalon

En person er afgået ved døden efter det skyderi, der fredag fandt sted i Rødovre.

Artiklens øverste billede
Politiet er massivt til stede i Rødovre efter skyderi, hvor mindst en person er afgået ved døden. Foto: Presse-fotos.dk

Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at en person person er afgået ved døden, imens en anden person er i kritisk tilstand efter det skyderi, der fredag eftermiddag fandt sted på Islevbrovej i Rødovre. En 15-årig dreng, der blev ramt i den ene hånd under skyderiet, er desuden blevet færdigbehandlet hospitalet.

»Drengen går på en nærliggende skole, og Rødovre Kommune har iværksat hjælpeforanstaltninger til elever og forældre. Vi efterforsker fortsat omstændighederne ved skudepisoden herunder drengens skade,« skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Det lokale medie Rødovre Lokal Nyt har talt med et vidne til skyderiet, der fortæller, at det fandt sted i en frisørsalon, hvor to maskerede mænd kom ind i butikken og skød mod ejeren samt en anden mand.

Det skulle ifølge mediets oplysninger være en direkte hævnaktion på det skuddrab, der torsdag fandt sted på Nørrebro i København. Det har politiet dog ikke bekræftet.

Københavns Vestegns Politi oplyser på Twittet, at det i øjeblikket ikke vil kommentere yderligere på dagens skudepisode i Rødovre.

jwh

Læs også

Del artiklen