Politiet undersøger mistænkeligt sammenfald: Brand i kulturhus for anden gang på fire dage

Natten til mandag udbrød der brand i kulturhuset Karens Hus ved Bispebjerg Bakke i København.

Artiklens øverste billede
Foto: presse-fotos.dk

Natten til mandag udbrød der brand i kulturhuset Karens Hus ved Bispebjerg Bakke i Københavns nordvestkvarter.

Både politi og brandvæsen var derfor massivt til stede på stedet i løbet af natten.

Det meddelte Hovedstadens Beredskab klokken 3.14 på Twitter.

»Vi er til stede med en del styrker i Karens Hus. Det brænder i taget og vi vurderer, at der vil komme store brandskader på og i bygningen. Hovedstadens Beredskab forventer at være på stedet nogle timer endnu. Bispebjerg Bakke er lukket for trafik,« lød det fra Hovedstadens Beredskab.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Cirka en halv time senere lød meldingen, at branden var slået ned.

»Nu forestår en længere efterslukning. Vi er på stedet nogle timer endnu,« meddelte Hovedstadens Beredskab cirka klokken 3.45.

Foto: presse-fotos.dk

Slukningsarbejdet stod på i fire-fem timer.

Årsagen til branden er stadig ukendt, men der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Det bekræfter vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab Frank Mikkelsen overfor Lokalavisen.

Til Lokalavisen beretter Frank Mikkelsen desuden:

»Der var ild i taget, da vi ankom til stedet. Men med en massiv indsats i starten fik vi begrænset branden, så den ikke spredte sig til hele huset. Branden spredte sig dog til et par kviste, og det gav udfordringer i forhold til at få slukket branden helt derude. Derfor tog det også så lang tid. Vi var færdige cirka ved syvtiden, og vi har nu afsluttet vores indsats,« beretter den vagthavende operationschef.

»Vi er endnu ikke kommet frem til en tydelig årsag til branden,« tilføjer han.

Foto: presse-fotos.dk

Undersøger mistænkeligt sammenfald

Ifølge vagtchef ved Københavns Politi, Jesper Frandsen, er politiet fortsat mandag eftermiddag ved at foretage de brandtekniske undersøgelser på stedet.

»Vi er stadigvæk til stede derude og i gang med en gerningsstedsundersøgelse. Og det er selvfølgelig med henblik på, om branden har været påsat, eller om der har været tale om et uheld,« siger vagtchef Jesper Frandsen til Lokalavisen.

Se brandens omfang i videoklippet herunder:

Video: presse-fotos.dk

Dertil afslører vagtchefen, at politiet kigger på et mistænkeligt sammenfald med en brand på samme adresse natten mellem den 22. og 23. december.

»Det er klart, det er et sammenfald, der vækker vores nysgerrighed. Vi var nemlig også derude klokken 1.30 natten mellem den 22. og 23. december. På det tidspunkt var der dog tale om en meget lille brand i et udekøkken. Men det var på samme adresse,« siger Jesper Frandsen.

»Det er interessant, at der kan være to episoder så relativt kort tid efter hinanden på samme adresse. Det indgår derfor som en hypotese, at der kan være tale om et sammenfald. Men det er dog ikke noget, vi kan sige med sikkerhed. Der er ikke på nuværende tidspunkt noget i efterforskningen, der peger i den retning,« siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 01. 36 fra en forbipasserende på stedet, der kunne lugte røg.

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk

af

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.