»Mit hash er blevet stjålet«: Usædvanligt politiopkald kostede dyrt for anmelderen
En 25-årig fra Nykøbing Mors indgav en noget særlig anmeldelse til det lokale politi, da han anmeldte tyveri af euforiserende stoffer.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Hvorvidt det var helt gennemtænkt står uklart, men det endte i al fald dyrt for anmelder selv, da en 25-årig mand kontaktede politiet om et indbrud i sit hjem i Nykøbing Mors.
Her anmeldte den 25-årige, at de ubudne gæster var stukket af med hans euforiserende stoffer.
Det skriver Nordjyske.
Mellem tirsdag og onsdag havde den 25-årige mand haft ubudne gæster i sit hjem på Fælledvej, hvor tyvene skaffede sig ifølge avisen adgang til huset ved at kaste en flise gennem køkkenvinduet og stjal derefter 5-10 gram hash fra et skab i stuen.
Anmeldelsen er i første omgang blevet dyrest for anmelderen selv, da politiet kvitterede med en sigtelse for besiddelse af hashen.
sbl