Død efter påkørsel af tog på Carlsberg Station – en mand anholdt

En person mistede livet fredag aften efter at være blevet påkørt af et tog på s-togs-stationen Carlsberg Station i København. En bekendt til den afdøde er blevet anholdt i forbindelse påkørslen.

Artiklens øverste billede
Foto: presse-fotos.dk

Det taler Danmark om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Fredag aften mistede en person livet efter at være blevet påkørt af et tog i København.

Påkørslen skete på s-togs-stationen Carlsberg Station i det vestlige København.

En person blev fredag aften anholdt i forbindelse med hændelsen.

Det meddelte vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup ifølge Ekstra Bladet til Ritzau lidt over midnat natten til lørdag.

»Vi har ikke kunnet få hændelsesforløbet klarlagt, da der muligvis er en bekendt til den afdøde på stationen, som er meget usamarbejdsvillig. Det kan være i affekt, men han er blevet anholdt,« lød det fra Henrik Svejstrup.

»Vi har anholdt ham for at finde ud af, om der er grundlag for at sige ham for noget,« sagde vagtchefen desuden.

Foto: presse-fotos.dk

Lørdag morgen kunne Københavns Politi så berette, at man arbejder ud fra, at der er sket en ulykke. Den anholdte er derfor ikke blevet sigtet i sagen. Men vedkommende skal dog stadig afhøres af politiet lørdag formiddag.

Det var DSB, der anmeldte hændelsen klokken 23.05.

Københavns politi afsluttede sit arbejde på stedet cirka klokken 02.47 og s-togene kunne derfor atter genoptage den regelmæssige kørsel.

Pårørende til den afdøde er endnu ikke blevet underrettet lørdag morgen. Politiet ønsker derfor heller ikke at oplyse køn og alder på vedkommende.

Foto: presse-fotos.dk

Foto: presse-fotos.dk

Foto: presse-fotos.dk

af

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen