Aarhus-skole var mål for planlagt skoleskyderi: Skoleleder vidste det ikke

27-årig mand tiltalt for at planlægge skoleskyderi havde flere uddannelsesinstitutioner og skoler i kikkerten.

Artiklens øverste billede
Hvorfor lige præcis Tilst Skole var udset som mål for skoleskyder, ved vi ikke endnu. Arkivfoto

Mandag startede retssagen mod en 27-årig mand fra Hobro, der blandt andet er tiltalt for at planlægge skoleskyderier i Nord- og Østjylland.

Sagen kører ved Retten i Aalborg, og på retssagens første dag kom det frem, at den unge mand har undersøgt og været forbi flere skoler og uddannelsesinstitutioner i Aarhus.

Det beretter TV2 Østjylland fra retten.

Manden skulle have været forbi diverse skoler i april og maj 2018, men han har angiveligt haft et særligt øje på Tilst Skole. I retten kom det frem, at han blandt andet har undersøgt alle klassers ringetider for at finde ud af, hvornår de havde time, og hvornår der var frikvarter.

Det er første gang, at der bliver sat navn på de skoler, den 27-årige havde udset sig. Ifølge TV2 Østjylland havde han også kig på skoler i Mariager og Onsild.

Den 27-årige, der lider af Aspergers og er varetægtsfængsel på psykiatrisk afdeling, blev anholdt i december 2020 - tre dage efter, at han havde bestilt en riffel kaldet AR-15 på ”Dark Web”. Han havde desuden våbentilladelse og besad en Colt- og Glock-pistol, som dog blev taget fra ham i sommeren 2020 efter en anmeldelse.

Politiet har fundet ud af, at den unge mand har været aktiv på flere såkaldte incel-fora, men han afviser, at han hader kvinder.

Det er også blevet afdækket, at han har været meget inspireret af norske Anders Breivik, der stod bag masseskyderiet på Utøya, ligesom man har fundet et manifest med titlen ’Hævnens Dag’, hvor den 27-årige beskriver, at hans mål i livet er at slå mennesker ihjel, og at han vil slå børn og unge ihjel for at forebygge.

Politiet har også fundet ud af, at han havde anskaffet sig taktisk beklædning og et køretøj, som han skulle bruge til skyderiet.

Den tiltalte er varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling, og anklageren går efter, at han skal have en anbringelsesdom.

Skoleleder på Tilst Skole, Lone Jørgensen, fik først i dag, mandag, at vide, at Tilst Skole havde været udset som mål, fortæller hun til Lokalavisen Aarhus.

»Det er ny viden for mig, men jeg er helt sikker på, at sagen bliver håndteret af de relevante myndigheder,« fortæller skolelederen til og tilføjer, at hun egentlig ikke er særlig meget for at snakke om sagen:

»Jeg er faktisk interesseret i at snakke den her historie ned, for der er styr på det. Der er ikke en akut trussel mod Tilst Skole.«

Da Lokalavisen Aarhus snakker med Lone Jørgensen er afsløringen fra retssalen så ny for skolelederen, at hverken elever eller forældre endnu er blevet orienteret.

Det blev de dog kort efter, og Lokalavisen Aarhus har modtaget brevet, som skolen har sendt ud til forældrene og, og fået lov at citere det.

Skolelederen, Lone Jørgensen, og bestyrelsesformanden, Henriette Gregersen, fortæller, at myndighederne på intet tidspunkt har besked om, at der har været en aktuel trussel mod Tilst Skole, men at de har fuldt tillid til myndighedernes håndtering, hvorfor forældrene trygt kan sende deres børn i skole.

»Vi kommer til at tale med jeres børn om det og vil på den ene side møde dem i deres mulige bekymringer og samtidig forsikre jeres børn om, at det er helt trygt at gå i skole. Vi har fuld forståelse for, at det også kan skabe bekymring for jer. Vi står til rådighed, hvis der skulle være behov for dette,« lyder det blandt andet i brevet.

Den 27-årige nægter sig skyldig i anklagen om drabsforsøg. Ifølge hans advokat var det ikke planen at gøre alvor af tankerne.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.