Kørte ind i betonpille: Ung mand har mistet livet
En ung 19-årig mand har natten til tirsdag mistet livet efter at være kollideret med en betonpille under en viadukt.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Natten til tirsdag har en 19-årig mand fra Grindsted mistet livet i en alvorlig færdselsulykke på Gårdevej nordøst for Varde.
Det beretter en både B.T. og Ekstra Bladet.
Den 19-årige kørte ifølge de to aviser ind i en betonpille under en viadukt og omkom på stedet som følge af kollisionen.
Det bekræfter vagtchef Søren Strægaard overfor Ekstra Bladet.
»Vi fik anmeldelsen klokken 1.56 som en brand i en bil,« siger vagtchef Søren Strægaard.

Ifølge B.T. oplyser Søren Strægaard til Ritzau, at det var en forbikørende, der slog alarm, da bilen stod i flammer efter den havde ramt betonpillen.
Politiet kan desuden berette, at der i løbet af natten har været en bilinspektør på ulykkesstedet for at undersøge de nærmere omstændigheder bag færdselsuheldet.
»Vi har ingen formodning om, at der skulle være alkohol involveret,« siger Søren Strægaard til Ritzau.
De pårørende er underrettet.


af