Systematisk vold i hjemmet: Kvinde tiltalt for at slå sine børn med sandal, pind og bælte
En 30-årige kvinde fra Nordjylland er tiltalt for at have udøvet grov vold mod sine to børn i mere end fire år.

To mindreårige søskende er i mere end fire år flere gange ugentligt blevet udsat for grov vold af deres mor.
Det skriver TV2 Nord, der har fået fingrene i anklageskriftet i en opsigtsvækkende sag, hvor en 30-årig kvinde er tiltalt for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter.
Kvinden skal møde i retten i Hjørring onsdag og torsdag.
TV2 Nord beretter, at den 30-årige kvinde ifølge anklageskriftet skulle have udøvet systematisk vold mod sine to børn, som på det tidspunkt var omkring fire og seks år, da overgrebene begyndte i deres hjem i Frederikshavn. Volden begyndte ifølge anklagerne i 2017.
Flere gange ugentligt skulle moren have slået børnene med både flad og knyttet hånd.
Ifølge Nordjyllands Politi skulle kvinden også have brugt en sandal, en pind og et bælte til at slå børnene.
Volden skulle have fundet sted indtil slutningen af juni 2021.
TV2 Nord skriver derudover, at det endnu er uvist, hvordan moren forholder sig til anklagerne.
af