Kørelærer sigtet for voldtægt mod elev
Ifølge politiets sigtelse er overgrebene foregået i flere måneder.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Østjyllands Politi fremstiller mandag klokken 13 en 53-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for voldtægt begået søndag formiddag på en adresse i Norddjurs mod en 24-årig kvinde, som han var kørelærer for.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Derudover sigtes han for ved forskellige lejligheder i en periode fra 1. februar til 20. marts at have begået seksuelle overgreb mod den 24-årige i en bil under køretimerne og forsøgt at voldtage hende.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen.
ksa