Efterlyser gerningsmand: Røveri i SuperBrugsen udviklede sig voldeligt

Nordjyllands Politi efterlyser nu en formodet gerningsmand til et røveri begået i SuperBrugsen i Vejgaard den 11. april.

Artiklens øverste billede
Nordjyllands Politi har onsdag eftermiddag efterlyst en formodet gerningsmand til et røveri der blev begået i SuperBrugsen i Vejgaard mandag den 11. april. Foto: Nordjyllands Politi

Onsdag eftermiddag har Nordjyllands Politi efterlyst en formodet gerningsmand til et røveri, der blev begået i SuperBrugsen i Vejgaard mandag den 11. april. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Røveriet fandt ifølge politiet sted sidst på eftermiddagen omkring kl. 1740, hvor det lykkedes gerningsmanden at stjæle et ukendt beløb fra kassen.

»Der er tale om et såkaldt kassedyk, der udviklede sig voldeligt, idet gerningsmanden faktisk blev forsøgt holdt tilbage på stedet af en ukendt mandlig kunde, hvilket fik gerningsmanden til at true kunden med at anvende vold. Herefter flygtede røveren fra stedet i ukendt retning,« forklarer politikommissær Kenneth Rodam, der leder politiets efterforskning i sagen.

Den formodede gerningsmand bliver af Nordjyllands Politi beskrevet som dansk af udseende og dansktalende.

Han er omkring 30-35 år, 180-185 cm høj, almindelig af kropsbygning og var under røveriet iført en sort jakke, mørke bukser, mørke sko og en kasket.

»Vi hører gerne fra personer, der mener at kunne genkende den formodede gerningsmand – og vi hører også gerne fra vidner, især den mandlige kunde, der forsøgte at tilbageholde gerningsmanden,« understreger Kenneth Rodam.

»Han (den mandlige kunde, red.) kan nemlig have vigtig viden af betydning for sagens fulde belysning og dermed opklaring,«slutter politikommissæren.

Samtidig gør Nordjyllands Politi opmærksom på, at man straks bør kontakte politikredsen, hvis man ved, hvem den formodede gerningsmand er.

Politikredsen kan kontaktes på 114.

af

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.