Påkørte fodgænger i færdselsulykke og flygtede: Mistænkt bandemedlem på flugt anholdt i Tyskland

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Tysk politi har tirsdag eftermiddag anholdt en 28-årig mand, som om formiddagen samme dag var blevet efterlyst af Københavns Politi.
Den 28-årige var mistænkt af politikredsen for at have været føreren af den bil, som langfredag tilbage i april i høj fart påkørte en tilfældig fodgænger i krydset ved Tagensvej og Jagtvej i København.
Fodgængeren endte med alvorlige kvæstelser.
Den forulykkede bil havde forinden jagtet en anden bil. Ifølge Københavns Politi var der tale om et opgør i bandemiljøet.

Den mistænkte blev anholdt i lufthavnen i Hamborg, og han er nu varetægtsfængslet in absentia ved Københavns Byret, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse onsdag.
»Vi havde indikationer på, at den 28-årige mistænkte var på vej til at flygte til Tyrkiet via Hamborg, og derfor anmodede vi tysk politi om at bistå med at anholde ham,« udtaler vicepolitiinspektør Knud Hvass, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet ved Københavns Politi.
Manden, som er en del af det københavnske bandemiljø, vil onsdag blive fremstillet for en dommer i Hamborg »med begæring om varetægtsfængsling og udlevering« til Danmark.
Du kan læse mere om færdselsulykken lige her.
To formodede passagerer i den forulykkede bil, der fredag den 15. april påkørte en tilfældig fodgænger, blev allerede anholdt den 28. april. Det kan du læse mere om her.
af