Voldsom brand: Røgdykkere finder person omkommet i flammehav
Natten til mandag brød en voldsom brand ud i et to-længet hus på Skallingevej syd for byen Ho omkring Blåvand. Én person er omkommet.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Et voldsomt flammehav i et to-længet hus på Skallingevej kostede natten til mandag et menneskeliv.
Det bekræfter vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, John Christiansen, over for Lokalavisen.
»Der indløber en anmeldelse klokken 2.23 med brand i et to-længet hus. Røgdykkerne finder en person indebrændt på stedet,« forklarer han.
»Der har været fare for nedstyrtning af blandt andet skorsten, og vi har derfor afventet. I dag går vi ind med kriminaltekniker og retsmediciner for at lave et ligsyn på stedet, som det er procedure, for at finde ud af, om der er sket en forbrydelse,« fortsætter vagtchefen.

Han forklarer videre, at den omkomne er beboer på adressen, og at familien og de pårørende er blevet underrettet.
Mandag formiddag er brandvæsenet færdige med slukningsarbejdet, og undersøgelserne af brandårsagen vil som tidligere nævnt pågå i løbet af mandag.
