Leder i Egtveds lokale brandvæsen blev anholdt mandag: Nu er han sigtet for 11 tilfælde af brandstiftelse

Artiklens øverste billede
Der er rejst sigtelse i 11 forhold mod den 50-årige mand fra Egtved, som tirsdag formiddag blev fremstillet i grundlovsforhør. Et af forholdene omhandler ild i en stammestak på Springbjergvej. Foto: Presse-fotos.dk

Tirsdag kom det frem, at den 50-årige mand, som mandag blev anholdt af Sydøstjyllands Politi i forbindelse med en naturbrand ved Ribevej i Egtved, til daglig fungerer som leder i det lokale brandvæsen i netop Egtved.

Manden er nu sigtet for en hel række af tilfælde af forsætlig brandstiftelse i naturen rundtomkring på egnen.

Det kunne Vejle Amts Folkeblad berette tirsdag formiddag.

Den opsigtsvækkende nyhed blev bekræftet, da den anholdte blev før middag blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Selvsamme avis skriver, at der er rejst sigtelse i 11 forhold mod den 50-årige mand fra Egtved.

Forholdene strækker sig angiveligt fra den 12. marts og frem til den 9. maj og omhandler bl.a. påsætning af brand på et hedeområde nordvest for Hærvejen i Randbøl samt ild i et skovstykke på Tørskindvej.

Igennem sin forsvarer bekendtgjorde den sigtede dog, at han nægter sig skyldig.

Grundlovsforhøret, der blev afholdt for lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning, endte med, at den 50-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den sigtede er som leder i Egtveds lokale brandvæsen ansat hos Falck. Og Falcks pressechef, Alice Klitholm Duch, udtaler til Vejle Amts Folkeblad i den sammenhæng, at man hos den danske redningskoncern tager sagen meget alvorligt, og at der nu vil blive iværksat en intern undersøgelse.

»Vi og vores medarbejdere er meget berørte af sagen, og samarbejder naturligvis med politiet, hvis vi kan bidrage til efterforskningen,« lyder det fra Alice Klitholm Duch.

I løbet af de sidste par måneder har et større område omkring Egtved været plaget af omtrent 40 naturbrande, som ikke overraskende har skabt stor utryghed blandt egnens beboere.

I en pressemeddelelse kunne Sydøstjyllands Politi tidligt tirsdag formiddag oplyse, at politikredsen lige fra starten af har været meget opmærksomme på de mange hændelser i Egtved-området.

»Alle brande er blevet slukket uden hverken personskade eller bygningsskade, men risikoen for spredning er meget høj, når vejret er tørt – og især når der er tale om påsatte brande,« skrev politikredsen.

»Det er bekymrende, når der opstår så mange brande inden for kort tid, og derfor startede Sydøstjyllands Politi også meget tidligt i forløbet en samlet efterforskning,« lød det desuden i pressemeddelelsen.

af

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.