Fandt død person i å: »Det ligner en dukke«
En person er fredag blevet fundet død i Skjern Å af en lystfisker.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Politiet og beredskabet rykkede fredag omkring middagstid ud til Skjern Å, hvor en person er blevet fundet død.
Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.
»En lystfisker, der befinder sig ved Sønder Ommevej, ringer 112 og siger, at der ligger noget, der ligner en dukke, i vandet. Han synes ikke, at det ligner et menneske, man vi sender en patrulje og en ambulance derned,« fortæller vagtchef Jesper Brøndum til mediet.
Da ambulancen nåede frem blev det konstateret, at der var tale om en død person. Politiet vurderer, at det ikke ser ud som om, personen har været offer for en forbrydelse.
Den afdøde er identificeret, og de pårørende er underrettet. Afdøde er kørt til kapellet, og man afventer nu et ligsyn, skriver Ekstra Bladet.
sbl