Stor eftersøgning af 43-årig: Politiet jagter forsvundet mand med droner og hunde
Tirsdag er politiet i gang med en omfattende eftersøgning af 43-årig, der er forsvundet på andet døgn, og som forlod sit hjem i nedtrykt tilstand.

- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Opdatering kl. 12.18: Politiet har fundet den 43-årige mand, der er afgået ved døden, og Lokalavisen har derfor fjernet billedet af manden.
For andet døgn i træk leder Fyns Politi efter en 43-årig mand fra Vindeby på Tåsinge, der er forsvundet.
Fyns Politi eftersøger tirsdag manden med betjente, hunde og droner. Det skriver politikredsen på Twitter.
Den 43-årige blev mandag eftermiddag efterlyst, og politiet skrev i den forbindelse, at han havde forladt sin bopæl i nedtrykt tilstand.
Manden beskrives som slank, omkring 175 centimeter høj og med kort skæg og briller. Han var iført sorte bukser, en brun fleecejakke, kasket og klipklapper.
Den 43-årige er også en aktiv lystfisker og bevæger sig meget ved havet, skriver politiet, der opfordrer borgere i området til at kigge efter manden i haver og i skure, skriver de.
Politiet kan kontaktes på 114.
sbl