Ukendt pige forsøgte at hente børnehavebarn: Så kontaktede børnehaven politiet
Et barn blev tirsdag forsøgt afhentet af en pige, som hverken pædagoger eller barn kendte. Nu kalder politiet episoden for »drengestreger«.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
Tirsdag aften henvendte en børnehave i Sønderborg sig til Syd- og Sønderjyllands Politi, efter en pige omkring klokken 15.45 tirsdag eftermiddag forsøgte at hente et barn i børnehaven.
Hverken barnet eller børnehavens personale kendte til denne aftale, og barnet blev derfor ikke udleveret. I stedet løb pigen fra stedet ud til to ventende drenge, og samlet cyklede de fra stedet.
Politiet oplyser nu, at man i dag har været i kontakt med pigen i samarbejde med kommune, skole og forældre. Der er tale om en 10-årig lokal pige, det var gået ind på børnehavens område.
»Der er ikke vores opfattelse, at der er grund til bekymring hverken blandt børn, børnehaver eller forældre i Sønderborg. Der er ikke tegn på ond vilje, men at der var tale om leg eller såkaldte ”drengestreger”, så der er intet i sagen, der indikerer et kriminelt forhold,« siger politikommissær Thomas Berg fra Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet har orienteret de øvrige parter i sagen og har ikke yderligere kommentarer.
am