Tre personer tiltalt for at planlægge et terrorangreb

To mænd og en kvinde er tiltalt for forsøg på terrorisme. Efter anklagemyndighedens opfattelse anskaffede de tre personer våben og ammunition samt kemikalier og materialer til at fremstille en eller flere bomber, som skulle bruges ved et terrorangreb.

Artiklens øverste billede

To mænd og en kvinde er i dag blevet tiltalt for at planlægge et terrorangreb. Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Der er tale om to mænd på henholdsvis 34 og 36 år, samt en kvinde på 31 år.

Her er det anklagemyndighedens opfattelse, at de tre personer har anskaffet sig forskellige våben med tilhørende ammunition samt kemikalier og udstyr med henblik på at fremstille en eller flere bomber, der skulle bruges ved et terrorangreb et ukendt sted i enten Danmark eller udlandet.

»De tre personer havde anskaffet flere funktionsdygtige våben med tilhørende ammunition. Derudover anskaffede de kemikalier og materialer, der gjorde dem i stand til at fremstille sprængstof, som vi mener skulle bruges ved et terrorangreb. Det er også vores opfattelse, at planerne mislykkedes, fordi de blev anholdt af politiet,« siger Lise-Lotte Nilas, statsadvokat i København.

De tre personer blev anholdt 6. februar 2021 - og har været varetægtsfængslet lige siden.

De tiltalte menes også at have forbindelser til Islamisk Stat - idet man også har overført penge til en person med tilknytning til terrororganisationen. Derfor er de tre person også tiltalt for finansiering af terrorvirksomhed.

Her skulle den tiltalte kvinde efter anklagemyndighedens oplysninger have dobbelt statsborgerskab, og derfor vil man nedlægge påstand om, at hun skal fratages sin danske indfødsret og udvises af Danmark for bestandigt.

Ligeledes gælder det for de to tiltalte mænd, som anklagemyndigheden også vil gå efter, skal dømmes til udvisning af Danmark for bestandigt.

Sagen mod de tre tiltalte begynder 24. august, og er berammet til at foregå over 30 dage ved Retten i Holbæk.

am

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.