Ældre mand påkørte kvinde og klapvogn med et-årig pige i voldsom ulykke
I går fandt et voldsomt færdselsuheld sted i det nordsjællandske. Nu kommer politi med yderligere oplysninger om uheldet, hvor en kvinde kom alvorligt til skade.
- Få de seneste nyheder direkte i din indbakke – modtag vores daglige nyhedsbrev.
- Tip os – hvis du har en god historie.
- Følg Lokalavisen.dk på Facebook - klik her.
En kvinde blev fløjet på hospitalet og en et-årig pige blev kørt med ambulance, efter de to blev påkørt af en bil i går på Villingebæk Strandvej.
Nu oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten, at det var en 75-årig mand fra Helsinge, der påkørte de to. Manden blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Grundet alvorlig personskade blev kvinden fløjet afsted til behandling på hospitalet, mens pigen blev kørt til hospitalet lettere tilskadekommen.
Nordsjællands Politi oplyser til Lokalavisen.dk, at man ikke har yderligere oplysninger om kvinden eller barnets tilstand.
am